© Copyright 2009-2019. HAPPYneuron. Alle rettigheder sikret. Sidens indhold senest opdateret: 22/09/2014

Kognitiv remediation ved skizofreni

cognitive remediation schizophrenia

Skizofreni er en længerevarende og ofte svært invaliderende psykiatrisk lidelse. Det anslåes, at 70–80% af patienterne med skizofreni er uden arbejde, og mange gange lever disse patienter under vanskelige sociale betingelser (Rupp & Keith, 1993; Torrey, 1999).

En omfattende forskning har anslået, at sociale vanskeligheder er stærkt relateret til kognitive deficits. Data indsamlet gennem de sidste 15 år har vist, at omkring 70% af patienterne med skizofreni (Palmer et al., 1997) har kognitive vanskeligheder indenfor kognitive domæner som opmærksomhed, indlæring, hukommelse, problemløsning, sproglige kapaciteter og sensomotoriske færdigheder (Heinrichs & Zakzanis, 1998;Saykin et al., 1991,1994). De kognitive deficits er tilstede, når sygdommen bryder igennem, og er særdeles vanskelige at behandle med både typiske og atypiske antipsykotika. De varer indtil alderdommen og forklarer 20–60% af variansen, når man måler almen sociale funktion, social problemløsning og udbytte af rehabiliteringstilbud.(Green et al., 2000; Kurtz et al., 2005; Revheim et al., 2006). Andre undersøgelser har dokumenteret en sammenhæng mellem omfanget af kognitive vanskeligheder og hvordan patienterne klarer sig i forhold til arbejdsmarkedet (Gold et al., 2002; McGurk & Meltzer, 2000; McGurk & Mueser, 2003; McGurk & Mueser, 2004) samt deres muligheder for at opnå udbytte af programmer, der skal bedre arbejdsevnen (McGurk et al., 2003).

Kognitive vanskeligheder ved skizofreni

Kognitive vanskeligheder er et kernesymptom ved skizofreni. Indenfor domænerne opmærksomhed, arbejdshukommelse, verbal indlæring og hukommelse samt de eksekutive funktioner finder man moderate til svære reduktioner. Hos de fleste patienter optræder disse deficits ved sygdommens debut og gennem hele sygdomsforløbet. Indenfor de sidste årtier har man rettet stor opmærksomhed mod disse deficits. Denne opmærksomhed skyldes ikke mindst, at mange undersøgelser har vist, at de kognitive deficits, på tværs af domæner og patientgrupper, er den stærkeste prædiktor for det funktionelle udfald. Nyere undersøgelser af behandling, både farmakologisk og adfærdsorienteret, antyder at de kognitive deficits kan bedres (Bowie & Harvey, 2006).

Formålet med kognitiv remediation ved skizofreni er at hjælpe med til at udvikle de funktionelle kapaciteter til det højest mulige niveau.

Hos mennesker med skizofreni er de underliggende kognitive færdigheder enten reducerede i forhold til et tidligere niveau eller også er færdighederne aldrig adækvat udviklet på trods af, at et potentiale kan have været tilstede. Kognitiv remediation skal hjælpe med at udvikle de underliggende kognitive færdigheder, således at evnen til at tackle hverdagens opgaver forbedres, i forhold til skole og uddannelse, socialt samspil og selvstændig livsførelse. For eksempel kan det hjælpe en patient til at blive mere opmærksom, når der skal løses skoleopgaver, når der skal gøres rent i hjemmet og når kunder skal betjenes på arbejdspladsen.

Besvær med opmærksomhed, hukommelse, informationsbearbejdning og problemløsning er almindelige kognitive vanskeligheder ved psykiatriske lidelser (Bowie et al., 2008). Hvor svært de forskellige funktioner er påvirkede afhænger af mange faktorer, bl.a. diagnose, sygdomsforløb, samt sociale og miljæmæssige faktorer. Ved skizofreni er en generel kognitiv reduktion evident tidligt i sygdomsforløbet, og de kognitive vanskeligheder er tilstede selv i perioder med symptomreduktion eller -stabilitet.

Det er gentagende gange påvist, at reduceret kognition er forbundet med nedsat evne til social problemløsning (Green, 1996;Green, Kern, Braff & Mintz, 2000). De patienter, der har de mest markante opmærksomhedsvanskeligheder, har mindst sandsynlighed for at erhverve sig nye færdigheder fra psykosociale træningsprogrammer, fordi opmærksomhedsproblemerne gør det svært for dem at bearbejde den information, de får fra en gruppe. Ligeledes kan det være, at de ikke er i stand til at fastholde opmærksomheden gennem en hel behandlingssession (Spaulding et al., 1999).

De kognitive vanskeligheder gør det således også vanskeligt at opnå succes i arbejdslivet (McGurk & Meltzer, 2001).

Hvordan kan kognitive problemer behandles?

Generelt anbefales det, at kognitiv remediation skal iværksættes ved tilfælde, hvor de kognitive deficits påvirker det funktionelle udfald. Et stadigt stigende antal undersøgelser har vist, at computerbaseret kognitiv remediation, der består i træning af opmærksomhed, hukommelse, sprog og/eller problemløsning, kan forbedre de kognitive funktioner samt forbedre symptomerne og arbejdsevnerne hos patienter med skizofreni. (M. Kurtz, J. Seltzer, D. Shagan, W. Thime, B. Wexler, 2007)

Kognitiv remediation kan inkluderes som en del af et større psykiatrisk rehabiliteringsprogram.

Hvor meget kognitiv træning, der er tilstrækkeligt afhænger af karakterisika hos det individ, der skal behandles. De kognitive domæner, der typisk er genstand for remediation, er auditiv og visuel opmærksomhed, vedvarende opmærksomhed, visuel skanning, verbal og visuel hukommelse, organisering, initiering, målsætning og problemløsning.

Man kan læse mere her om Professionel hjernetrænings Psykiatriprogram.

Vil man vide mere om skizofreni, kan man bl.a. læse mere på Wikipedia.