© Copyright 2009-2019. HAPPYneuron. Alle rettigheder sikret. Sidens indhold senest opdateret: 22/09/2014

Kognitiv remediation ved depression

Introduktion

therapy for depression

Depression er en udbredt psykisk lidelse. Svær depression er en handicappende tilstand som ofte har en meget negativ indflydelse på den syges familieliv, muligheder for uddannelse og arbejde, søvn- og spisevaner samt almene helbred (Doris et al., 1999). En meget stor del af alle selvmord kan tilskrives depression og andre affektive tilstande. Uanset om årsagerne til depression er genetiske eller miljømæssige så medfører tilstanden fysiologiske ændringer i hjernens neurotransmittersystemer.

Depression er hertil et stort samfundsøkonomisk problem, fordi det koster samfundet millioner af kroner i form af sygdomsfravær og pension.

Symptomer på depression

Der er flere forskellige symptomer på svær depression. For eksempel vedvarende tristhed, angst, vrede, stærke følelser af håbeløshed, værdiløshed og skyld, søvnløshed, interessetab, nedsat appetit, tanker om død og selvmord og rastløshed. Det er ikke alle med depression, som oplever disse symptomer. Nogle har få symptomer mens andre har mange. Symptomernes sværhedsgrad varierer også mellem individer. Mennesker, som lider af svær depression, kan endvidere have svære kognitive vanskeligheder (Austin et al., 1999; Goodwin, 1996; Veiel, 1997) indenfor koncentration, hukommelse og beslutningsevne.

Hvilke kognitive problemer kan optræde i forbindelse med depression?

Svær depression karakteriseres ofte som en affektiv lidelse. Imidlertid har både empiriske og kliniske undersøgelser vist, at lidelsen også følges af markante kognitive deficits indenfor adskellige domæner (Elliott, 2002). Mange med depression har ikke blot dysfunktion indenfor gængse kognitive domæner, men også besvær ved de generelle kvantitative og kvalitative aspekter ved bearbejdning, fortolkning og lagring af information(Weingartner et al., 1981).

De kognitive deficits, der er beskrevet hos patienter med svær depresson, er meget varierede i deres karakter og sværhedsgrad og ses indenfor indlæring, opmærksomhed, koncentration, “viljemæssig” kognition og tempo.

Det er generelt accepteret, at patienter med svær depression udviser kognitive deficits indenfor domænerne hukommelse, verbal og nonverbal indlæring, selektiv og vedvarende opmærksomhed, årvågenhed (simpel reaktionstid), og eksekutive funktioner så som kognitiv fleksibilitet, problemløsning, planlægning og monitorering (Austin et al., 1992; Veiel, 1997; Zakzanis et al.,1998; Ottowitz et al., 2002).

Kort sagt så fremviser mennesker med svær depression besvær med følgende kognitive funktioner:

  • Selektiv og vedvarende opmærksomhed
  • Langtidshukommelse
  • Beslutningsevne
  • Visuel informationsbearbejdning
  • Rumlig arbejdshukommelse
  • Ordmobilisering (Veiel, 1997)
  • Mobilisering af ord og begreber(Albus et al., 1996; Degl'Innocenti et al. 1992)
  • “Viljemæssig” informationsbearbejdning (Tracer, Brown et al., 1989; Hartlage et al., 1993)
  • Forarbejdningshastighed 
  • Psykomotorisk funktion (dvs. den samlede mentale proces der fører til motorisk handling)
  • Eksekutiv funktion  (Dunkin et al., 2000; Mohlman and Gorman, 2005)

Hvorfor behandle kognitive deficits?

Forbedring af de kognitive færdigheder kan have positiv indflydelse på det generelle behandlingsudbytte. En bedring af opmærksomhed og de eksekutive funktioner kan forbedre den generelle evne til at håndtere hverdagsproblemer og således medvirke til at reducere risikoen for tilbagefald (Grafman and Litvan, 1999).

Træning af de kognitive færdigheder har vist sig at have god effekt i forhold til andre neuropsykiatriske tilstande. For eksempel har det ved hjerneskade vist sig, at en generel forbedring af de kognitive funktioner (inklusiv hukommelse, opmærksomhed og eksekutive funktioner) kan efterfølges af en bedre evne til at håndtere sociale situationer og udvikling af kompensatoriske strategier (Robertson, 2002; Robertson and Murre, 1999).

Hvordan kan kognitive problemer behandles?

Kognitiv remediation, hvor man anvender interaktive computerøvelser som redskab, kan være effektiv behandling. Casestudier har vist, at psykoedukation kan være vigtigt forud for den kognitive træning. Det vil sige, at patienterne ofte skal have en introducerende undervisning vedrørende forbindelsen mellem kognitive vanskeligheder og hverdagsproblemer samt mellem kognitiv træning og bedre evner til at håndtere hverdagsproblemer.

Da mennesker med depression imidlertid ofte har ringe selvtillid, motivation eller er præget af dyb tristhed, kan det forekomme, at de ikke kan se eller forstå deres situation i et realistisk perspektiv. Det kan være, at de klager over hukommelsesbesvær (hvilket faktisk ofte er den første klage), samtidig med at de kan have besvær med at forstå, hvorfor de skal træne og forbedre deres kognitive færdigheder. Det kan derfor være en fejl kun at fokusere på kognitive øvelser rettet mod funktioner, som patienten har besvær med. Ofte kan man få et større udbytte, hvis man anvender øvelser, som patienten kan udføre uden besvær. Herved kan man tydeliggøre, at patienten også har kognitive ressourcer samt udøve positiv feedback. Således har klinikeren en vigtig funktion i forhold til at udvælge øvelser og lave psykoedukation (ikke blot for patienter, men også pårørende). Den terapeutiske alliance er hjørnestenen i et godt remediationsprogram, fordi det er en forudsætning for et godt udbytte.

Læs mere her om Professionel Hjernetrænings Psykiatriprogram.