Hukommelse

The role of memory

Hukommelsen indgår i alt, hvad mennesker foretager sig. Hukommelsen er afgørende for udviklingen af personligheden, den er et vidnesbyrd om vores individuelle fortid (episodisk hukommelse), vores fælles historie og viden (semantisk hukommelse). Derfor er den en af de mest essentielle personlige kognitive funktioner.

Man er ofte tilbøjelig til at betragte hukommelsen som en enhed, for eksempel når man siger, at vi har henholdsvis god eller dårlig hukommelse. Det at huske hvad vi spiste til middag igår er imidlertid meget forskellig fra at huske, at Paris er Frankrigs hovedstad. Det er to forskellige informationstyper, som hjernen her skal indlære og genkalde på forskellige måder.

Hvorvidt en ny neural forbindelse dannes afhænger både af en simultan aktivering af neuroner i forskellige områder af hjernen og den særlige informationstype, der skal lagres. Således er der ikke noget bestemt hjerneområde, der er området for hukommelse.

Hukommelsens hovedtyper

Traditionelt inddeler man hukommelse i forhold til, hvor længe informationen skal huskes

• Sensorisk hukommelse er den hukommelsestype, der har kortest varighed, da den kan opsamle og fastholde ny information på få hundrede millisekunder.
• Korttids hukommelsen (KTH) kan herefter tage over og fastholde informationen lidt længere (i ca. et minut). Denne hukommelsestype gør det muligt at fastholde et telefonnummer, man lige har fået fortalt, indtil man har ringet det eller skrevet det ned. KTH er også nødvendig ,når man læser en tekst fordi, det er med den, at man fastholder informationen fra det tekststykke, man lige har læst, således at man kan få en mening ud af det tekststykke, som umiddelbart følger efter. KTH ophører efter et stykke tid for at blive erstattet af arbejdshukommelsen.
• Arbejdshukommelsen (AH) kan betragtes som en «central administrator », som varetager forskellige kognitive funktioner, der er forudsætninger for, at man mentalt kan håndtere information. Det er også AH, som er den “aktive” komponent i langtidshukommelsen, når man udfører opgaver, som kræver, at man laver mental informationsbearbejdning. 
• Langtidshukommelsen (LTH) anvendes, når man ønsker at kunne huske noget over et længere stykke tid, eller når man forsøger at genkalde sig information fra sin fortid. LTH har en næsten ubegrænset kapacitet og opbevaringstid. Det er i LTH, at man findet al vedvarende viden. Der er flere forskellige former for lagret information. 
  
  LTHs subsystemer:
  • Episodisk hukommelse: At kunne huske, hvad man lavede i forgårs, en tandlægeaftale eller en vens fødselsdagsfest er en personlige hukommelse, som er under stor indflydelse af erfarings- og indlæringskonteksten.
  • Semantisk hukommelse: Kendskab til gramatiske regler, navne på hovedstader og på forskellige objekter er en generel viden, som ikke er relateret til en bestemt erfarings- og indlæringskontekst. Denne viden var initialt episodisk viden, men er konverteret til semantisk viden, da den spatiale og temporale sammenhæng, som den blev erhvervet i har mindre betydning på et senere tidspunkt.
  • Implicit hukommelse: Meget af den sematiske hukommelse, som er erhvervet i undervisningssammenhæng indgår i den “eksplicitte” hukommelse, da den er bevidst og viljemæssige lagret information. Hertil findes der en “automatisk” måde, hvorpå man kan genkalde information fra videnslageret. Den automatiserede hukommelse kendes som “implicit” hukommelse. Implicit hukommelse medvirker blandt andet ved know-how handlinger så som: Kendskab til hvordan man spiller klaver, cykler og kører bil. Dette er aktiviteter, som man udfører automatisk, uden at tænke dybere over det, men det stiller stadigvæk krav til, at man anvender viden, der er lagret i den procedurale hukommelse (kendskab til hvorledes man placerer sine hænder, når man vil spille en bestemt akkord på klaveret eller hvordan man manøvrer bilen, når man vil dreje til venstre).

Udmattelse, stress og alder kan både påvirke hukommelsens indlærings- og genkaldelsprocesser.