Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation: Læs mere. Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation.
Læs mere.

© Copyright 2009-2015. HAPPYneuron. Alle rettigheder sikret. Sidens indhold senest opdateret: 17/09/2014

De eksekutive funktioner

eksekutive funktioner

Når man står i nye eller komplekse situationer så som at skulle finde årsagen til, at bilen ikke vil starte, at skulle lave en rejseplan for ferien, at skulle planlægge en fødselsdagsfest, eller at slå en skakmodstander, stilles der store krav til de eksekutive (frontale) funktioner på flere forskellige måder: fortolkningsmæssigt, analogt og automatisk.  

  • Fortolkningsmæssig bearbejdning laver man ved hjælp af hypoteser, deduktioner og logiske følgeslutninger. Disse strategier anvendes, når man står over for problemstillinger, man ikke har erfaringer med og derfor mangler løsningsstrategier til. I de situationer er det hensigtsmæssigt, at tage højde for alle de elementer, der indgår i problemet. På den baggrund kan man opstille hypoteser til problemløsningen og/eller præmisser, hvor ud fra man kan deducere sig til en mulig løsning.
  • Analog bearbejdning er en form for “genbrug”, det vil sige, at man anvender en løsning, som på et andet tidspunkt viste sig at være effektiv i forhold til at løse problemer, der ligner et aktuelt problem.
  • Automatisk bearbejdning indebærer, at man spontant anvender en velkendt løsning til et aktuelt problem. Det er muligt, fordi man anvender viden, der er lagret i hukommelsen. Automatisk bearbejdning kræver som regel minimal opmærksomhed og ligger begrænset beslag på de kognitive ressourcer.

Hvordan laver man problemløsning?

Nedenfor beskrives de nødvendige trin ved hypotetisk-deduktiv problemløsning.

  1. Lav en problemanalyse/måldefinition
  2. Vælg en strategi - lav en handlingsplan, der kan løse problemet
    - hvis man ikke kan nå det endelige mål i et trin, skal der sikkert laves delmål, der skal gøre det lettere at nå målet
    - overvej hvilke midler/ressourcer, der er til rådighed, ligesåvel som hvilke forhindringer, der kan komme i vejen
  3. Lav en liste med forskellige løsningsmuligheder, vælg den løsning, der hurtigst/lettest løser problemet
  4. Lav en evaluering af, hvorvidt bearbejdningen og problemløsningen var præcis og løste problemet

Andre kognitive færdigheder til problembearbejdning og -løsning

Opmærksomhed: For at kunne løse et problem er det nødvendigt at kunne fokusere på forskelige relevante detaljer.  Opmærksomhedsevnen gør det også muligt at ignorere forstyrrelser, som kan påvirke bearbejdnings- og problemløsningsprocessen. Ligeledes kan opmærksomhedsevnen hjælpe til at fravælge ("slette") ideer til problemløsning, som automatisk genereres i hjernen, men som ikke er relevante i situationen.

Hukommelse: Langtidshukommelsen er særlig involveret i bearbejdning og problemløsning, da man ofte anvender tidligere erfaringer, som er lagret i hukommelsen til at løse nye problemer. Arbejdshukommelsen gør det muligt bevidst at fastholde de forskellig elementer, der kan være i et problem, når man laver mental bearbejdning.

Mentalt forestillingsbillede: Evnen til at kunne forestille sig ting har ligeledes stor indflydelse på, hvor effektiv problemløsning man kan lave. Den gør det muligt for os at skabe, foregribe og sammenligne situationer. Mental rotation er et eksempel på brugen af den mentale forestillingsevne. Med mental rotation kan forskellige problemer løses, uden at man behøver at lave noget praktisk, for eksempel kan man tage stilling til, om et skab kan passe ind i et givent rum, uden at man behøver at flytte rundt på det.