Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation: Læs mere. Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation.
Læs mere.

© Copyright 2009-2015. HAPPYneuron. Alle rettigheder sikret. Sidens indhold senest opdateret: 19/09/2014

Opmærksomhed

Opmærksomhedens betydning

Opmærksomhed og kognitive forstyrrelser

Stort set alle hverdagsaktiviteter kræver, at man anvender sin opmærksomhed. Opmærksomhed bevirker, at man kan fokusere på de ting, man foretager sig, lære nye færdigheder, forstå både mundtlig og skriftlig information samt tænke over ting, der er sket eller måske vil komme til at ske. Evnen til at koncentre sig hænger sammen med forskellige psykologiske og miljømæssige faktorer (støj, stress, bekymringer, træthed, forstyrrende tanker, etc.). Man kan skifte opmærksomhed med vilje (for eksempel når man holder øje med nogen eller noget) eller automatisk (for eksempel når en pludselig støj påkalder sig opmærksomheden).

I nogen situationer kan kravene til opmærksomhedskapaciteten være meget store, det kan man for eksempel opleve, hvis man arbejder i et åbent kontorlandskab, hvor man hele tiden skal ignorere støj. Man kan dele sin opmærksomhed mellem forskellige aktiviteter, for eksempel kan man køre bil og samtidig have en diskussion med sin medpassager. Deler man sin opmærsomhed mellem forskellige opgaver på samme tid, ligger det ekstra beslag på hjerneressourcerne. Efterhånden som man bliver ældre, bliver opmærksomhedsressourcerne færre, mens sensitiviteten overfor støj og forstyrrelse bliver større. Det betyder, at man med alderen kan blive mindre effektiv, når man skal lave flere ting på samme tid.

Opmærksomhed er absolut nødvendig for indlæring. For at kunne lære noget nyt skal man være tilpas opmærksom på, hvad en ekspert eller en lærer har at sige eller vigtige passager i en bog. Uden opmærksomhed ville man have særdeles svært ved at lære og huske nye færdigheder!

De fleste har oplevet, at det kan være svært at forblive opmærksom under en lang tale, eller løse et problem, når der på samme tid sker mange andre ting i omgivelserne. Går der for lang tid, kan ingen blive ved at være perfekt fokuseret - det er fysisk umuligt. På trods af at der nok ikke er noget, der kan forhindre at man falder i søvn under en kedelig opera, er det faktisk muligt at forbedre opmærksomhedskapaciteten og koncentrationsevnen. Ligesom med andre mentale færdigheder, for eksempel hukommelse og hovedregning, kan man forbedre sine evner til at være opmærksom og til at koncentrere sig. En forbedring forudsætter imidlertid, at man arbejder med færdighederne. Scientific Brain Training/Professionel hjernetræning tilbyder programmer med forskellige sværhedsgrader, der er videnskabeligt designet til at forbedre opmærksomheds- og koncentationsevnerne.

For at opnå fuldt udbytte af øvelserne kan det anbefales at finde et roligt og behageligt sted til at arbejde med dem. Det kan ikke anbefales at haste dem igennem eller at lave dem alle uden pauser! Oplever man, at opmærksomheden alvorligt formindskes, mens man laver øvelserne, bør man stoppe og foretage sig noget andet i et stykke tid og senere vende tilbage. Prøver man at mase på, når man er træt, gør man ikke sine hjerneceller noget godt.

Forbedring af opmærksomhedsfærdighederne

Hverdagslivet stiller krav til flere forskellige former for opmærksomhed. Det kræver en tilpas mængde træning at forbedre de forskellige opmærksomhedsformer. Øvelserne fra Scientific Brain Training/Professionel hjernetræning er relevante redskaber til opmærksomhedstræning, da de både er meget varierede og har forskellige sværhedsgrader. Efter en kortere træningsperiode vil mange hurtigt opleve en forbedring af opmærksomheds- og koncentrationsevnerne.

Alle mennesker har oplevet perioder, hvor de har haft svært ved at koncentre sig om opgaver, de skulle udføre og hvor de, for eksempel på grund af dagdrømmeri, lod deres tanker vandre, mens der skete noget helt andet i omgivelserne. Men hvorfor sker dette? Hvad mener man egentigt med "opmærksomhed" og "koncentration", og hvordan fungerer disse mentale evner? Hvordan kan man forbedre dem?

Opmærksomhed og koncentation

Begreberne opmærksomhed og koncentation anvendes synonymt, men henviser ikke til det samme. Opmærksomhed og koncentation er gensidigt afhængige, men deres underliggende processer er afgørende forskellige.

Opmærksomhed er afhængig af hjernens sensoriske receptorer, som er aktive, når man lytter, ser, berører og smager noget. Opmærksomhed svarer til den måde, hvorpå bevidstheden bearbejder en ydre begivenhed (for eksempel en lyd, et billede, eller en duft) eller en indre tilstand (for eksempel en tanke eller en følelse) og derefter fastholder begivenheden eller tilstanden på et vist bevidsthedsniveau. Hvis man for eksempel hører en sang fra sin barndom i radionen, bliver man opmærksom.

Koncentation er en proces, som kræver en særlig høj grad af opmærksomhed. Når man koncentrerer sig, laver man en abstraktion, hvorved man ignorer alt unødvendig baggrundsstøj fra omgivelserne. Således kan koncentration i kortere eller længere tid reducere opmærksomhedsfeltet. Koncentration er en viljebaseret handling, som fastholder opmærksomheden på det højeste niveau. Disse processer er gensidigt afhængige: Jo mere man koncentrerer sig, desto mindre opmærksom er man på sine omgivelser; og hvis man er meget opmærksom på alt, hvad der sker i omgivelserne, er det svært at koncentrer sig om noget specifikt.

Opmærksomhedens forskellige komponenter

Opmærksomhed er en kompleks kognitiv funktion og det er med god grund, at opmærksomhed er en hovedinteresse for neuropsykologien og den kognitive psykologi. Opmærksomhed og koncentration er basale nødvendigheder for alle menneskers kognitive funktioner. Nedenfor beskrives de forskellige komponenter, som opmærksomhed består af.

Selektiv opmærksomhed

Vores sensoriske receptorer modtager konstant informationer fra omgivelserne i form af lyde, lugte etc. Det er umuligt at bearbejde al den information, som møder sanserne. Alle informationerne kan siges at indgå i et konkurrenceforhold. Med den selektive opmærksomhed udvælges og prioriteres den information, der skal bearbejdes, i forhold til dens relevans eller hvad man har behov for i en given situation. Selektiv opmærksomhed gør det muligt at fokusere på en bestemt ting, mens man ignorerer informationer, der ikke er relevante, uden at man fysisk skal bevæge sig væk fra den irrelevante information. Således er selektiv opmærksomhed en absolut nødvendighed for både globale kognitive processer og adfærd i det hele taget.

For eksempel bevirker selektiv opmærksomhed, at det visuelle system ikke blot automatisk bearbejder og analyserer alle visuelle informationer, men alene er rettet mod informationer, som er relevante. I den fysiske adfærd viser selektiv opmærksomhed sig som fastholdelse af blikket, en bestemt hovedstilling, eller overkroppens retten sig mod relevant information.

Når den selektive opmærksomhed er veljusteret, påvirkes man ikke af ubrugelig information og irrelevante forstyrrelser. Hos personer som har et højt distraktionsniveau bliver opmærksomheden let påvirket af irrelevante ting. For at opnå en vis koncentration må de derfor begrænse antallet af stimuli i omgivelserne, som forhindrer dem i at koncentrere sig; for eksempel ved at finde en roligt sted, hvor de kan læse en skriftelig besked.

Kognitive øvelser, hvor man skal identificere genstande, som ikke passer ind i en sammenhæng eller genstande gemt i et distraherende mønster, muliggør indsigt i denne form for opmærksomhed.

Hos mennesker er den auditive opmærksomhed tidligere udviklet end den visuelle opmærksomhed, eftersom den allerede udvikles i fostertilstanden.

Delt opmærksomhed

Evnen til at dele opmærksomheden, dvs. dele opmærksomheden mellem forskellige samtidige opgaver, anvendes i forhold til mange vigtige aktiviteter. Delt opmærksomhed kræver en fordeling af opmærksomhedsressourcerne i forhold til de krav, som hver aktivitet indeholder.

I rutinesituationer, hvor man laver to ting på samme tid, for eksempel når man kører bil og samtidig taler med en passager, ligger man ikke nødvendigvis større beslag på opmærksomhedsressourcerne. Det samme gør sig gældende ved aktiviteter, som man har let ved at klare. Står man derimod i ukendte situationer, eller skal man lave aktiviteter, som man kun har få erfaringer med, som for eksempel når man kører et sted, man ikke kender på forhånd eller skal tale med en medpassager samtidig med, at man skal finde vej til et sted, man ikke kender, er det vanskeligere at fordele og anvende opmærksomhedsressourcerne. På samme måde kræver det desto flere opmærksomhedsressourcer, jo flere ting man skal forholde sig til på samme tid.

Vedvarende opmærksomhed

Man anvender vedvarende opmærksomhed, når man fastholder et opmærksomhedsniveau over et længere stykke tid. Denne form for opmærksomhed anvendes i særdeleshed ved aktiviteter med et vist regelmæssigt informationsflow, som for eksempel at følge med i et TV-program eller at køre i bil.

Vedvarende opmærksomhed er forskellig fra årvågenhed, da årvågenhed blot er en fastholdse af opmærksomhedsniveauet på et passende niveau ved relativt monotone aktiviteter, hvor man skal reagere på mere eller mindre forventede begivenheder. Fiskeri er et perfekt eksempel: her kan man vente i timer, men man skal reagere hurtigt og adækvat, når fisken bider på.

Opmærksomhedsniveau

Opmærksomhed hænger tæt sammen med ydre faktorer (det der sker i omgivelserne), men psykologiske faktorer så som humør, motivation, prioriteter og interesser har også indflydelse på opmærksomheden. Ligesåvel kan opmærksomhedsniveauet regulere disse faktorer.

- Det toniske niveau, også kaldet vågenhed, kan særligt i den første del af dagen, når det kombineres med vedvarende opmærksomhed, bevirke, at man kan gennemføre aktiviteter, som har længere varighed.

- En overraskende og pludselig ændring i vågenheden, der skyldes ting i omgivelserne (hvis nogen pludselig kommer ind i lokalet, hvor man sidder og slapper af, hvis der lyder et højt brag uden for vinduet etc.) kaldes en fasisk alarm. Afhængig af hvor vigtig ændringen er, vil den i kortere eller længere tid afbryde den aktivitet, man er i gang med. Hvis det der sker, ikke er vigtigt, vil den mentale hæmnings-mekanisme bevirke, at man igen hurtigt kan fokusere på sin aktivitet.

Evnen til let at aktivere, afbryde og re-aktivere opmærksomheden er centrale aspekter ved opmærksomheds-fleksibiliteten, og har central betydning i tilfælde, hvor man skal forholde sig til nye opgaver eller opgaver, som er anderledes end dem, man plejer at lave. Det at kunne kontrollere sin opmærksomhed, er en særdeles vigtig evne i mange hverdagssituationer.

Opmærksomhedsforstyrrelser

Forskellige aspekter ved opmærksomheden kan påvirkes af faktorer så som udmattelse, stress, alkohol og stoffer. Nedenfor er der en oversigt over forskellige faktorer, som kan påvirke opmærksomheden.

Aldring

Med alderen bliver man typisk langsommere til at lave mental informationsbehandling, hvilket påvirker evnen til selektiv opmærksomhed. Forskning har påvist, at evnen til at ignorere forstyrrelse er reduceret hos ældre mennesker, som derfor er mindre effektive, når det kommer til opgaver med to eller flere ting, der skal udføres på samme tid. Således vil en 20-årig sjældent opleve det som svært at læse, mens der spiller musik i baggrunden, mens det for en 60-årig kan være meget generende med baggrundsmusik.

Hyperaktivitet

Nogle mennesker er hyperaktive eller lider af opmærksomhedsforstyrrelse. Dette viser sig typisk som besvær med opmærksomheds-fleksibilitet: personen finder det ekstremt svært at fokusere på noget og bliver konstant distraheret af forskellige ting i omgivelserne (lugte, lyde, visuelle indtryk) eller psykiske faktorer (forskellige tanker og følelser). På grund af en dysfunktion i den mentale hæmning, kommer personen til at forholde sig til alt for meget irrelevant information og oplever det vanskeligt, at fokusere på de aktiviteter, man er i gang med, da der hele tiden er andre ting, som påkalder sig opmærksomheden.

Det er nødvendigt at mennesker med disse vanskeligheder (typisk børn) lærer at udvikle deres opmærksomhed og koncentration i en tidlig alder. Forskning har vist, at regelmæssig kogntiv træning kan anvendes til behandling af opmærksomhedsforstyrrelse.

Aktivering, afbrydelse og re-aktivering af opmærksomheden

Man kan opdele opmærksomheden i tre niveauer: aktivering, afbrydelse og re-aktivering. Disse niveauer kan påvirkes og reduceres på forskellige måder.

- Mennesker med reducerede aktiveringsevner kan ofte ikke engagere sig i aktiviteter, som de måske endda er glade for, og kan derfor komme til at give indtryk af manglende interesse, selvom det ikke er tilfældet.

- Besvær med at afbryde aktiviteter kan bevirke en overdrevet fokusering (der for en iagttager næsten kan ligne en slags besættelse) på en given aktivitet eller et bestemt emne. Mennesker, der lider af tinnitus, kan for eksempel ikke hæmme den kontinuerlige øresusen, som de oplever.

- Mennesker, der har besvær med re-aktivering, oplever besvær med igen at rette opmærksomheden mod aktiviteter, de er i gang med, hvis de bliver forstyrret af andre ting, og det er på trods af at forstyrrelsen kan være helt irrelevant for det, de er i gang med.

Kranietraume

Opmærksomhedsforstyrrelse er en typisk følgevirkning efter et kranietraume. Generelt sker der en reduktion i evnen til hurtig mental informationsbearbejdning. Undersøgelser [1] har vist, at delt opmærksomhed ligeledes ofte reduceres, mens fokuseret opmærksomhed kan være relativt velbevaret (altså kan man fortsat være god til ikke at lade sig distrahere af forstyrrelser). Rehabilitering af delt opmærksomhed kan bestå i at bede patienten om at udføre to opgaver på samme tid. I starten skal opgaverne være simple (for eksempel at klappe i hænderne, mens man siger alfabetet), mens de senere kan gøres mere komplekse (for eksempel at skrive en besked, mens man taler i telefon).

Styring af opmærksomheden: en automatisk eller kontrolleret proces?

Man kan læse skriftligt materiale på måder, som enten er automatiske eller kontrollerede. Læsning er automatisk (d.v.s. hurtig og ikke bevidst) når det er ydre stimulation, som styrer opmærksomheden. Dette er eksogen opmærksomhed.

I andre tilfælde kan opmærksomhedsstyringen være kontrolleret og viljebestemt d.v.s. at opmærksomheden styres af personen selv. Dette er en relativ langsom proces, som delvis er bevidst og kræver en større mængde opmærksomhedsressourcer. Dette kaldes endogen opmærksomhed.

Således er det eksogen opmærksomhed, man anvender, når man retter opmærksomheden mod et pludseligt lyn på himlen. Står man derimod og kigger på himlen efter en bestemt stjerneformation, så kontrollerer man sin opmærksomhed, med andre ord er det endogen opmærksomhed, der anvendes.

Det er ofte interessant at forsøge, at kontrollere processer, som almindeligvis er automatiske. Indenfor neuropsykologien, anvender man en berømt test, der er kendt som STROOP testen til dette formål. I denne test skal man højtlæse farveordene«blå», «gul», «orange»… eller benævne den farve som farveordet er trykt med velvidende, at farven kan eller ikke kan korrespondere med farveordet. Hvis man for eksempel ser ordet «gul», vil man automatisk være tilbøjelig til at læse ordet, og dermed sige«gul» selvom opgaven består i at benævne den farve som ordet er trykt i, for eksempel«blå». Formålet med opgaven er præcist, at få hjernen til at hæmme den automatiske proces til at læse og sige det skrevne ord “gul”, som er det svar man normalt vil give.