Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation: Læs mere. Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation.
Læs mere.

© Copyright 2009-2015. HAPPYneuron. Alle rettigheder sikret. Sidens indhold senest opdateret: 18/09/2014

Sund aldring og kognitiv træning

modvirk hjernens aldring

I takt med at man bliver ældre, øges risikoen for, at man bliver ramt af forskellige fysiske, sociale, psykiske og kognitive "handicap".

Aldring kan være forbundet med forringelse af de kognitive funktioner (nedsat indlæringsevne, reduceret mental fleksibilitet, hvilket i nogle tilfælde udarter sig til egentlige demenslidelser, f.eks. Alzheimers sygdom) såvel som psykiske forandringer (øget psykisk sårbarhed, tilbagetrækning fra sociale relationer, nedsat selvværd og i nogle tilfælde egentlig depression).

Der kan også med alderen tilkomme betydelige fysiske begrænsninger som resultat af somatiske lidelser, helbredsrelaterede bekymringer, nedsat agilitet og begrænsninger i den sansemotoriske koordination. Disse forringelser i de fysiske og mentale evner hos ældre kan komme gradvis med tiden, men kan også være resultatet af ulykker eller sygdom. I nogle tilfælde er forringelserne kun midlertidige, men i andre tilfælde bliver de permanente. Tal fra det amerikanske statistiske bureau kan anskueliggøre omfanget af problemerne (SIPP, 1995): Mens kun 10% af unge under 21 har fysiske eller mentale begrænsninger, stiger tallet til 36% for aldersgruppen 55 til 64 år og til 72% for personer over 80 år.

Disse handicap (eller funktionelle begrænsninger) har ofte en negativ effekt på muligheden for at udføre almindelige daglige aktiviteter. Det kan være svært at gå, se, spise og kommunikere (høre og tale). Hukommelsen kan svigte, og det bliver svært at orientere sig. Disse funktionelle begrænsninger gør det svært at opretholde sin identitet og sociale rolle, at være selvhjulpen, at deltage i familiebegivenheder og at involvere sig i sociale sammenhænge.

Sund aldring er fundamentet for et langt liv og for opretholdelse af livskvalitet. Sund aldring fremmes af adfærd, der modvirker funktionelle begrænsninger, særligt de begrænsninger der er forårsaget af kroniske lidelser, og hjælper hjælper seniorer med at opretholde uafhængighed og helbred. Sund aldring er en udmøntning af en ide om, at det er muligt at opretholde sundhed og livskvalitet på trods af høj alder hvis man træffer valg der optimerer en sund og aktiv levevis. Sund aldring er en dynamisk og interaktiv proces, som medfører langsigtede, positive forandringer ved at det enkelte menneske opretholder en høj grad af involvering i sin fysiske, sociale og kulturelle kontekst. Ved Københavns Universitet eksisterer der f.eks. et Center for Sund Aldring (CESA), som "har fokus på aldringsforskning for bedre sundhed og mindre skrøbelighed gennem hele livet"

Et område af særlig betydning for sund aldring er den kognitive funktion, og særligt de delfunktioner, der er nødvendige for at opretholde almindelige, daglige aktiviteter, har betydning for det generelle helbred.

Der er ingen tvivl om, at aldring medfører en gradvis reduktion af de kognitive funktioner, selvom der forskningsmæssigt er diskussion om omfanget af denne reduktion. Der er efterhånden et stort antal videnskabelige studier, som har dokumenteret, at kognitiv stimulering har en signifikant, positiv effekt i forhold til at fastholde et højt kognitivt funktionsniveau og kan udsætte symptomer på Alzheimers sygdom. Ud over klassiske, mentale sysler som løsning af krydsord og soduku og deltagelse i kulturelle aktiviteter kan kognitiv stimulering hjælpe seniorer med at få et bedre billede af deres hukommelsesmæssige formåen og forbedre deres færdigheder. Kognitiv træning kan bl.a. udføres ved hjælp af computer og Internet. Den kognitive træning har tre mål: forbedring af de kognitive kapaciteter, overføring af færdighederne til dagligdagen og øget selvværd. Biologisk set medieres effekten af en aktivering af kognitive og hjernemæssige reserver.

Inddragelse af computer i træningen kan have en selvstændig positiv effekt på selvopfattelse og selvværd, når man oplever mestring af noget, som før kan have forekommet komplekst og uoverskueligt.

Omgivelsernes (f.eks. den træningsansvarlige supervisors og familiemedlemmers) positive reaktioner på de ældre medborgeres brug af computer kan bidrage til at øge motivationen. Dette illustreres af udtalelser som: "Min familie opmuntrede mig fra begyndelsen, og det var en dejlig overraskelse, og de spørger tit til, hvordan det går. De er meget tilfredse med, at jeg deltager i den kognitive træning, og opfordrer mig til at fortsætte."

Nogle seniorer nævner også det positive i at de bliver fremhævet som et godt eksempel, fordi de tager ansvar: "De ser anderledes på mig: Mit barnebarn siger for eksempel til sine venner: 'Min bedstemor bruger computer'. Hun er stolt af mig, og det er jeg også selv." Nogle bliver en slags rollemodeller og reference for andre, som gerne selv vil i gang med at anvende computer: "Min bror gav sig også til at lære om computer, da han oplevede, at jeg klarede det godt."