Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation: Læs mere. Vi overholder HON-retningslinjerne (HONcode) for troværdig sundhedsinformation.
Læs mere.

© Copyright 2009-2015. HAPPYneuron. Alle rettigheder sikret. Sidens indhold senest opdateret: 19/09/2014

Sproglige færdigheder

Sprog og kognitive funktioner

Sprog er et af menneskets arketypiske karakteristika. Således kan de fleste voksne mennesker let læse og få mening ud af sætninger, som den forudgående.

Ikke desto mindre er læsning en ganske kompleks aktivitet, der stiller flere forskellige krav til analyse af ord og sætninger.

  • Visuel analyse gør det muligt at identificere de former, som bogstaver og ord har.
  • Stave analyse gør det muligt at opdage mulige fejl.
  • Syntaktisk analyse hjælper til at korrigere grammatiske fejl.
  • Fonologisk analyse bevirker, at man kan genkende ordlyde og den måde ord udtales på.
  • Semantisk analyse gør det muligt at forstå ords mening.

At læse et ord

Der er forskellige faktorer, som kan gøre det lettere at læse et ord. Det har stor betydning, hvor stor hyppighed ordet optræder med i hverdagssproget. Jo hyppigere et ord er, desto lettere er det at identificere. Det mentale leksikon fungerer blandt andet efter principper som “ordfrekvens”.


Endvidere er forståelsen af et ord under påvirkning af de andre ord, som det optræder sammen med. Når man læser begyndelsen af en sætning, skaber det forventninger om hvilke ord, der følger. Når man læser sætningen “Lille Rødhætte og”, forventer en læser at finde ordet “ulven” og ikke ordet “elefanten”.

Hvorvidt et ord er let at læse afhænger endvidere af fysiske karakteristika. Vi er “trænet” i at læse ord med en specifik fysisk form (ordets ombrydning). Hvis denne form ændres, for eksempel til « eLeFaNtEn », bliver læsetempoet langsommere og læsningen bliver lettere forstyrret.

At forstå tekst og tale

Et tekststykke læses ord for ord, sætning for sætning, afsnit for afsnit. For at kunne finde mening i en tekst er det nødvendigt (midlertidigt) at fastholde den information, man lige har tilegnet sig i bevidstheden. Fastholdelse af denne information hjælper til forståelse af den følgende sætning og det følgende afsnit. Vores hukommelse kan imidlertid ikke fastholde de præcise sætninger, som de optræder i en tekst, og ofte er det kun tekstens mest relevante information, som lagres.

Således kan sætningen “Emma kan lide vingummi, lakrids og tyggegummi.” sammenfattes til “Emma kan lide slik.” Information som ikke er relevant, gentaget eller modsætningsfyldt integreres sjældent i hukommelsen, da det kan skabe overbelastning og forstyrre den præcise og globale forsåelse af en tekst.
 
Sagt på en lidt anden måde: de ord vi læser skal helst være organiseret på en måde, så de giver mening for en læser, og således at man kan se en global mening. Læserens egen viden er også aktivt involveret i tekstforståelsen. I “Lille Rødhætte”-eksemplet bevirker vores generelle viden om både eventyret og elefanter, at vi bliver overrasket, når vi læser ordet “elefant”, således medvirker vores almene viden til, at vi altid antager, at et tekststykke følges af et nyt, som det logisk hænger sammen med.

Når man læser sætninger som umiddelbart ikke er relaterede, som for eksempel, “bilen var væk. William har ingen penge tilbage” antager man implicit og automatisk, at “alle William’s penge var i bilen.” Dette sker fordi, man søger mening i selv tilsyneladende ikke-relaterede informationer og det er på trods af, at man løber risiko for at udlede en mening eller intention, som ikke er korrekt.

Naturligvis er det at forstå en tekst kun et af flere aspekter ved vore sprogforståelse, men de fleste af de nævnte forklaringer kan anvendes til at forstå, hvordan sprog både produceres og forstås.